fredag den 21. februar 2020

Fastelavns kostume



Min datter kom 5 dage før skolen holdt fastelavn og fortalte at hun gerne ville klædes ud.
Selvfølgelig ville hun gerne være Granny fra Roblox klædt ud som Gurli gris.

Så der var ikke andet for end at komme i gang med papmaché og lave en maske hun kunne tage hen over hovedet. 

Vi manglede en kjole der lignede den i spillet, men besluttede at vi godt kunne lave en lidt anderledes version. 
Så hun blev neon pink/orange som matchede de handsker vi kunne finde og mørkeblå kjole.

Hun var glad og det blev da et ok resultat.






søndag den 27. oktober 2019

Halloween kostume til hunden!



Under en af mine mange søgninger på pinterest, faldt jeg over en video med en hund der var klædt ud som en edderkop. Den var vildt fin og jeg tænkte at det måtte da være muligt at lave selv.
Vi havde en sele som vi ikke bruger så meget mere, jeg kunne ikke finde pæls i stofbutikkerne, så fandt en pelsvest i genbrugen som blev sprættet op og klippet i strimler. Tyk ståltråd, nål/tråd og lidt hønsenet. 

- 1 sort sele
- Pels i ønsket farve
- Ståltråd i forholdsvis tyk tykkelse
- Nål og tråd
- limpistol
- Saks

Fremgangsmetode
1) klip ståltråden i ønskede ben længder (6stk)
2) bøj en lykke i den ene ende af  ståltråds stykkerne. 
3) sy lykke delen fast i siden på selen



4) Klip pels stykker i lange strimler der kan gå rundt om ståltråds benene. Jeg klippede ca 2,5cm brede og så måtte jeg sy længden af to stykker da vesten var for kort.



5) Nu skal pelsen på ståltrådsbenene og man starter med at lime i bunden af benet med en klat limpistol. Så fortsætter man hele vejen op med at lime den ene side af pelsen rundt om benet. 
6) Når der er limet hele vejen op, så syr man den anden side af pelsen fast til den limede side og lukker hele vejen op til selen. Den skal også hæftes fast til selen.
7) For at benene ikke slasker sammen, har jeg brugt et stykke hønsenet på hver side for at styre benene lidt. Stik et ben igennem hullerne i hønsenettet så der er afstand imellem dem.
8) sy også nettet fast i sele delen og lim evt. lidt pels på for at camouflere nettet.

Slut og færdig til testning...





Rigtig god fornøjelse
Mvh Mette

Skab stemning med glasmontre!



Jeg var super heldig og finde disse glasmontre til salg på facebook.
Hvis man virkeligt vil lave noget der oser af magi og Harry Potter, så er disse virkeligt gode til formålet.
Fyld dem med spændende elementer som tryllebøger, tryllestave og skeletter.
Eller lav en lille sjov tilfangetagning, et bur hvor man har puttet et skelet eller et lille dukke monster i. 








Støbte skelet hoveder i cement!



Jeg har købt en scilikoneform, som er overraskende nem at bruge.
Jeg er kun ærgelig over at hovedet er så lille.
Har forskellige ideer til hvordan man kan udnytte det feks ved at lave små nisse gravsten osv. men de skal også bruges til andet pynt.
Har feks. fundet plads hen over komfuret, så det kan ligne et rigtigt heksekøkken.












mandag den 1. juli 2019

Halloween udendørs edderkop lig!


Hvert år til Halloween laver jeg nyt decoration, sidste halloween  lavede jeg denne her fine fætter. Han blev ikke så stor, så det blev til en barne krop pakket ind i spindelvæv, en cocoon.
Det lykkedes rigtig godt og det kan godt være jeg vælger at lave en til cocoon til næste halloween.
Det var vildt sjovt at se ungernes ansigter, da de så opsætningen i haven med spot på.







mandag den 10. juni 2019

Flere skilte!


Som jeg skrev i sidste indlæg om A-skiltet, så tog det lidt om sig og jeg fik produceret mere end et skilt.




Tavle skilte diy!




Jeg elsker at bygge og har hovedet fyldt med ideer der skal testes af.
Har længe ønsket mig et A-skilt og da jeg så var igang kunne jeg lige så godt lave flere skilte.
Det tog lidt om sig, men det er fedt at øve caligrafi og skrift på skoletavle skilte og så ser det dælens flot ud.

Hvis du selv vil prøve at lave skilte, kan du her læse og se hvordan jeg har grebet projektet an.

Materiale A-skilt

  • 2 stk vandfaste plader i ønsket størrelse (jeg har lavet et indermål på str af en A3str så man kan sætte en plakat op i den + 5cm til at lime rammen fast til, men vil anbefale at man skærer den ud så den fylder helt ud til kanten).
  • Planker i ca 10cm bredde, 4x højden af skiltet plus fødderne, 2x bredden af skilten og 2x bredden af A3 til inder siden nederst ved fødderne.
  • Skruer der passer med at de ikke går igennem både ramme og plade tykkelsen til sammen.
  • Tavlekridt maling
  • 2 mellem store hængsler
  • 2x stivere til siderne (jeg har købt dem i STARK)
  • Trælim til at lime rammerne fast til pladerne
  • Evt. metal vinkler der kan skrues fast på hjørnerne og beskytte dem.

Fremgangsmetode
  1. Skær pladerne til, så inder stykket passer med en A3 størrelse + bredden af planken hele vejen rundt.
  2. Mal pladerne med tavlekridt første lag (de skal ca have 3-5 lag i alt)
  3. Skær plankerne i ønsket længder, 4stk hele højden af skiltet, 2stk hele bredden af skiltet og 2 stk i A3 bredde eller den bredde, man har valgt skiltet skal være i inder målet.
  4. Skær enderne skrå 45grader, i de 4 lange planker og de to planker der skal være øverst på skiltet.
  5. Mal de sidste gange og lad det tørre imellem lagene.
  6. Når pladen er tør, limes rammerne fast til pladerne hele vejen rundt på begge plader og lad det tørre.
  7. Når limen er tør, skrues de fast hele vejen rundt med ca 3 skruer i siderne og ca 2-3 for oven og forneden.
  8. Skru nu metal vinklerne fast på hjørnerne, for ekstra beskyttelse
  9. Hængslerne skrues på pladerne på bagsiderne og ca.15-20cm ind fra kanten. 

Færdig

Rigtig god fornøjelse