torsdag den 8. september 2011

Gammeldags pæretærte m. æble!

Jeg har før skrevet om mine tærter, men har vist aldrig fået skrevet opskriften ind til jer, så det vil jeg gøre nu.
Da jeg gik i folkeskolen sidst i 80erne var det bedste i hjemkundskab, når vi kunne få lov til at lave en kage tærte og opskriften på denne har jeg selvfølgelig fået skrevet ned i min kogebog. Jeg bliver vildt nostalgisk når jeg spiser denne skønne tærte og mindes de gode gamle dage, hvor man var barn og uviden om de mange år man havde foran sig.... hi hi hi nej nu bliver det da vist lidt for smørret.
Men er sikker på jeg ikke er den eneste der har det sådanne med denne tærte opskrift ;-)
Så rigtig god fornøjelse ud i mindernes historie, når i får smagt denne kage igen. 

Opskrift på Gammeldags pæretærte

7-8 halve pærer eller skær ca. 6-8 æbler i både
Sukker eller kanelsukker

Grunddej
150g smør
240g hvedemel
125g sukker
1tsk vanillesukker
½tsk stødt ingefær
1stk æg
1spsk vand

Tilbehør
Cremefraiche eller flødeskum

Smulder det hårde smør i melet, så det bliver helt fint grynet. Put resten af de tørre ting i melblandingen og bland. Saml dejen sammen med æg og vand og læg dejen koldt i en lille time.
Del dejen i to lige store klumper og rul dem så ud i den størrelse der passer til tærteformen. Den ene ligges i bunden og frugten ligges ned i og der drysses med sukker eller kanelsukker over frugten, den anden dej, ligges ovenpå som låg eller skæres ud i strimler, så man kan flette et låg til tærten.

Bagetid
Ca. 40min ved 200o

Ingen kommentarer:

Send en kommentar