Jeg syntes bare min søns tegninger er helt og aldeles fantastisk fede og ville gerne finde en måde hvorpå jeg kunne dele dem med familie og venner.
Så jeg har gennem et længere stykke tid scannet hans billeder ind og gemt dem til hvad jeg nu kan finde på af sjove ting. Har gået rundt og overvejet plakater, en lille bog med hans samling, en eller flere T-shirts og så postkort.
Så da muligheden bød sig og jeg fik et tilbud fra cewe.dk på nogle postkort, tænkte jeg at nu skulle en af mine ideer testes.
Så jeg gik i gang med at lege lidt med en kombi af flere forskellige tegninger, som så skulle give en lille historie til sidst. Jeg syntes selv den blev rigtig fin og lagde min bestilling af dette her postkort.
Det var forholdsvis nemt at navigere rundt i cewe.dk's online program og deres rimeligt store udvalg af designs, så det gik legende let. I kan lige se nogle screenshot af det her...
Det har taget dem ca. 5 dage fra jeg bestilte dem, til jeg nu har dem i hånden og jeg syntes de er rigtig flotte, dog ville jeg gerne have haft dem lidt mere matte i det, de er meget blanke, ligesom et rigtigt billede og det syntes jeg ikke passer så godt med en tegning. Mener dog at man kan vælge om de skal være blanke eller matte, så det må jeg huske til næste gang.
Da jeg så viste dem til min dreng blev han først meget stolt og syntes de var flotte, men så skiftede han pludselig mening og ville slet slet ikke have de skulle gives ud. Jeg spørger ham selvfølgelig hvorfor og så peger han på de to figurer der står på toppen af kloden og holder i hånd og hjerterne. Det er bare for pinligt siger han og blev helt ked af det og sur.
Så nu har jeg 10 postkort, som jeg ikke helt ved om jeg kan tillade mig at give væk... det er helt fjollet at kærlighed skal være så bandelyst i en 7 årig drengs sind ;)
Jeg må simpelthen tage eventyr kasketten på og prøve at sælge ham en spændende historie om en dreng og en pige der engang var meget glade for hinanden, men så en dag kom der nogle rumvæsner til jorden og pigen og drengen måtte gå i krig og kæmpe mod de onde væsner fra det ydre rum. De blev væk fra hinanden og kom begge to ud på store eventyr hele jorden rundt til de en dag var blevet voksne og fandt hinanden igen på samme sted som de dengang var blevet væk fra hinanden.
Jeg må finde på et eller andet :)
Rigtig god dag allesammen
Kh Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar