mandag den 28. november 2016

Dette års pakkekalender!


Jeg skulle lave pakkekalender til både kæresten og mine to børn i år, så jeg besluttede mig for at bruge materialer som jeg allerede havde i huset (skulle dog lige samle en del ekstra toiletpapirsruller).
Der er lakrids piber i den længst til venstre og så er der slik og små pokemon figurer i børnenes.
Dette skal der bruges:
- 24 toiletruller
- Indpaknings papir i en grøn farve
- Et stykke pap i ca 31x43cm
- En limpistol og limstænger
- En limstift
- 24 små gaver der kan være i en toiletrulle
Sådanne gør man:
- Klip papiret ud i 24stykker af 13x16cm (der er forskellige størrelser toiletruller, så tjek lige om de vil kunne nå rundt og lappe ind over)
- Lim papiret rundt om toilet rullerne med limstiften. Kant mod kant, så man kan folde den i den ene ende af rullen og lukke hullet.
- Placer rullerne på pappet og marker hvor de skal limes fast. Man kan lave et juletræ ligesom jeg har lavet eller man kan eksperimentere med andre former.
- Put lim (limpistol) i den ene ende hvor papiret ligger kant mod kant med rullen, placer dem forsigtigt, men hurtigt nok til at limen ikke størkner, på de markerede områder.
- Når de er limet fast i den ønskede form, kommes gaverne i. 
- Luk rullerne til ved at folde dem sammen som var det en pakke. Luk med en klat lim (limpistol) 
- Afslut med et rundt stykke papir, hvor man har skrevet numrene på. Limes igen på med en klat lim fra limpistolen.
- Til sidst kan man dekorere pappet med en stjerne i toppen af treet eller andet kreativt.
Rigtig god fornøjelse
Kærlig hilsen 
Mette








Ingen kommentarer:

Send en kommentar