Viser opslag med etiketten Børne tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børne tøj. Vis alle opslag

onsdag den 14. maj 2014

Gummistøvle forvandling!

Min datter har lige måtte arve min store drengs gummistøvler.
Men de er blå og ikke så tøset som hun ønsker dem, så er det bare og få limpistolen og kreativiteten frem ;)
Der kom glimmerlim og blomster på og wupti så blev de blå gummistøvler forvandlet om.

søndag den 1. juli 2012

Sommerkjoler og hagesmækker


Josephine er vokset ud af sit tøj og jeg finder det specielt svært at det nu er slut med bodyer. Ind kom undertøjet, men de tætte undertrøjer giver trunten varmeknopper :( så vi skal ud og have købt en masse bluser og T-shirts der sidder lidt løst rundt om hendes tykke mavse.

Derudover skal der jo så også nyt sommertøj ind og jeg fik endelig mit kreative hjørne sat i gang og syet den Cirkeline kjole og sommerkjole jeg har haft liggende i meget lang tid.

Nye hagesmækker er også blevet en nødvendighed, for er der noget Josephine er god til, så er det at svine under maden. Det er helt utroligt som hun kan vælte kopper med væske i og gerne flere gange efter hinanden, både ubevidst og bevidst.



mandag den 28. februar 2011

En Cirkeline kjole på vej ud af huset!

Jeg har lige syet en Cirkeline kjole mere, som en lille pige på 2år skal have på til fastelavn.
Jeg har denne gang købt det prikkede stof i stof og stil, i forhold til det andet jeg havde, er der større prikker, kraftigere kvalitet og en lidt mørkere rød farve. Syntes også at der er lidt mere stræk i stoffet, hvilket egentligt er ok, da man bedre kan ligge kjolen op og sy buerne på lommerne, uden at der kommer lus/helligdage!


onsdag den 29. december 2010

Cirkeline kjole!

Min kærestes niece er vild med Cirkeline og selvfølgelig skulle hun da have en Cirkeline kjole i julegave, så jeg sad til sent ud på aftenen, et par dage før vi skulle til Jylland og syede denne fine kjole. Tror minsanten også jeg bliver nød til at lave en mere til Josephine.
Kjolen er lavet ud fra Onion 20022 og så med påførte hjemmedesignet lommer. Stoffet er fra Ebay Ladybird cotton og er desværre af en meget tynd kvalitet og så skal man altså huske at vaske stoffet, da den røde farve smitter af. Ikke perfekt stof kvalitet men brugbart.