Viser opslag med etiketten Opgaver jeg har lavet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opgaver jeg har lavet. Vis alle opslag

onsdag den 30. maj 2012

Styling arbejde

Jeg har for nyligt stylet til et reklame fotoshoot med tasker.
I kan lige få et lille snige kig på hvad det er for noget. Billederne her er bare nogle jeg har taget med min Iphone, så det er ikke dem der vil blive brugt til reklamerne, men vil da lige reklamere lidt for dem, da jeg selv syntes produkterne er super lækre og til en meget billigere pris end man lige ville tro.
Mærket hedder D.bramante og kan købes i blandt andet Computercity.
Glæder mig til at vise jer resultatet af mine anstrengelser når billederne er færdige.


mandag den 7. maj 2012

Skønne kvinder og mænd..

Jeg tror efterhånden godt mine faste læsere ved at halvdelen af mig er feminist og at jeg går op i alt muligt der har det mindste med ligestilling at gøre.

Derfor har det lagt mig helt naturligt, at komme ind i folden hos Dansk Kvindesamfund og står pt. som projektkordinator. Der har været stille på bloggen af en grund og nu får i lov til at se, læse og være med i det jeg har brugt krudt på, at få op og stå de sidste 3 uger.

Jeg vil rigtig gerne invitere jer alle med til Mathildeprisen på søndag den 13. maj kl. 14 -17.
Det vil glæde mig meget at se jer, ligestilling er virkeligt noget alle burde gå op i om man er enig eller ej i kvoter, forældre ansvarsloven, lige lønninger, fast barsel til far osv.

Kom frisk og vær med, jeg tager også gerne imod en hjælpende hånd hvis nogle skulle være interesseret. Så smid mig en mail, så vil jeg sætte jer ind i det.

Kæmpe kram fra mig til jer alle


 

søndag den 20. november 2011

Krea weekend hos Trine..

Lækre unger, skønne mødre og kreativitet når det er bedst.
Denne weekend har stået på hygge og godt selskab, med min kære krea gruppe, som vist nok stille og roligt vokser og vokser, men det gør ikke noget, for det er jo ikke alle der kan, hver gang vi mødes og derfor passer det stadig helt fint.
Der blev lavet flagranker, muleposer, uldtrøje (som var mit projekt), en masse bukser og meget meget mere. Der er fuld sving på julegaverne og jeg har flere projekter der ligger og venter på at færdiggøres. Mon ikke det er muligt, at finde energien til at få det hele lavet før jul...

Håber i alle også har haft en dejlig weekend
med mennesker i holder af


søndag den 3. juli 2011

Bryllups invitation til dejlig veninde!

Min dejlige veninde Sanne, som bor i Jylland og som meget snart skal giftes, har spurgt mig om jeg ikke kunne hjælpe hende med noget inspiration til deres bryllups invitation. Selvfølgelig kunne jeg det og håber det kan bruges eller i hvert fald at jeg har inspireret hende. For invitationerne skal sendes ud så hurtigt så muligt, så det skulle gå lidt stærkt. Her er hvad der kom ud af den opgave...
Nu håber jeg bare det er ok jeg ligger billedet med deres navne op her inde, til hver mands skue, ellers må hun lige råbe op ;-) så skifter jeg billedet til et uden tekst (det er jo bare også teksten der gøret).

mandag den 28. februar 2011

Harmoniens hjemmeside!

Min søns børnehave Harmonien, har en hjemmeside, som jeg har hjulpet en del med på det sidste. Der er nu kommet en offentlig side, så jeg kan vise lidt frem til jer her inde, som læser min blog.
Jeg har nu mest ryddet op på hjemmesiden, men har også taget billeder af stuerne/opholds stederne og tegnet lidt illustrationer (se nedenfor).
Jeg vil også lige benytte mig af, at skamrose Harmonien for at være en aldeles god institution, hvor musik og motorik er i fokus. Jeg har siden min søns start i vuggestuen i 2007, været med i bestyrelsen og har derfor indsigt i ledelsens og bestyrelsens arbejde og det er skønt at opleve, så meget arrangement fra både forældre og personale, i både gode og dårlige tider.
Så bor man på Frederiksberg og har et barn der snart skal i institution, så tøv ikke med at blive skrevet op i Harmonien. Man kan jo lige tjekke den offentlige side ud og læse lidt om hvad de kan tilbyde. Den er stadig under udarbejdelse, så der vil komme lidt ændringer det næste stykke tid.
Harmonien (Frederiksberg)
Her er lidt af de illustrationer jeg har lavet til dem...