søndag den 23. oktober 2016

Norske Klejner!


I dag har jeg lavet mine første Klejner og de blev ret gode, hvis jeg selv skal sige det.
Vi har taget frituregryden ned fra loftet og skal have testet en masse friture opskrifter de kommende dage.
Vi skal friture stege klejner, Donuts, bananer, æbler, pomfritter, løg, marsbar og meget meget mere..
De her klejner blev gode, men de er ikke helt som dem man køber ved bageren. De er mere brød dejs agtige, så vi skal have testet lidt andre opskrifter også.
Syntes godt man kan komme lidt mere sukker og kardemomme i dem, så har modificeret opskriften lidt.

Opskriften har jeg fra denne side af spisestuen.dk

Norske klejner


Ingredienser – dej til ca.20 styk
1½ dl. vand
50 g. gær
2 æg
100 g. blødt smør
75 g. rørsukker – kan erstattes af almindeligt sukker
2 tsk. kardemomme
revet skal af 2 citron/lime/appelsin – helst øko
480 g. hvedemel

Fremgangsmåde:
  • Put gær og vand i røremaskinen.
  • Resten af ingredienserne kommes i
  • Dejen æltes godt til den er smidig og blød. Den skal kunne slippe skålen, men må ikke være for fast/hård.
  • Hæves lunt og tildækket i 45 minutter
  • Rulles ud til et rektangel på ca. 20 x 50.
  • Skæres ud i 20 stykker med en klejnespore eller en skarp kniv. Skær en rids i midten og vrid klejnerne.
  • De hviler på et stykke bagepapir, i mens palminen varmes op.
  • Palminen skal syde om en tandstik, så er den varm nok. Hvis man bruger termometer, skal den være ca. 175 grader.
  • Kog klejnerne et par minutter på den ene side. De vendes og koger et par minutter på den anden side også.
  • Drypper af på køkkenrulle.
De er absolut bedst når de er nybagte, men man kan sagtens fryse dem ned til senere brug eller man kan fryse dem ned rå. Frys dem ned rå, på en bageplade, og kom dem i en frysepose, når de er frosne. Så er de klar til at tage op og koge. Man kan sagtens genbruge Palminen nogle gange.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar