Viser opslag med etiketten Retro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Retro. Vis alle opslag

mandag den 18. september 2017

Retro skrivebord DIY!


Jeg fandt det her fantastiske gule skrivebord på pinterest og tænkte at det ville være perfekt til min datters værelse. Så mig igang med at lede... men kunne overhovedet ikke finde noget der lignede, jo nogle meget dyre skriveborde fra 60erne af en Norsk designer. 
Jeg tænkte at det må da være muligt at kunne finde noget lignende eller lave det selv, så jeg fandt på at købe et chatol, skære det over og male det. Det fungerede ud over al. forventning og ser så flot ud på værelset.
Det kræver lidt arbejde, men er det hele værd!

1) Køb et gammelt chatol som har retro stilen.

2) Fjern skuffer og div overflødige udtræk (man kan jo beholde skrivebords udtrækket hvis man vil have en større skrive flade) min datter har ikke det store værelse, så jeg besluttede at udtrækket kunne undværes.


3) fjern skuffe knopper og div håndtag, så man kan komme til og ikke maler dem over.


4) Mål op hvor der skal saves og sav det nederste af chatolet af.

5) Så er den klar til at blive slebet og vasket med grundrens. Hvis chatolet er lakeret skal der slibes en del, for at man kan få en pæn jævn overflade når malingen kommer på.

6) Giv den en grunder, så man ikke skal male så mange gange med den endelige farve, det er en god ide at slibe lidt mellem lagene.

7) Så er det tid til at male skrivebordet i den ønskede farve, jeg havde en mint grøn i tankerne, men min datter ville have lysegul... så det fik hun ;)
OBS: Lad vær med at giv skuffe siderne maling da det kan gøre at det er svært at få skufferne til at passe bagefter. Det gik lige med denne her, men et par af dem strammer lidt.

8) Jeg gave den 3 lag maling
9) Da bagstykket er en tynd plade, har jeg forstærket den indeni med en træliste, der blev limet på. Som jeg så borede huller i til skruerne. 

søndag den 9. oktober 2016

Boller i karry fra bunden af!



Jeg elsker boller i karry, for mig er denne ret lig med min barndom og den sætter gang i en masse følelser. Min Oldemor lavede den altid med æbler, så for mig hører æbler (det søde element) til i en Boller i Karry ret.

Her får I min fremgangsmåde og "opskrift" på Boller i Karry.

BOLLER I KARRY

Kødbollerne
500g hakket Kalv & Flæsk
½-1 fint hakket løg (efter behag)
1-2 æg
½ dl mælk
ca 1dl mel, til det er samlet og ikke er for klistret
Salt og pebber efter behag (ca. 1tsk af hver)


  • Sammel kød blandingen og sæt en gryde med vand over til kogning af bollerne.
  • Når vandet koger tager man en spiseske og stikker skeen ned i det varme vand, før man tager en klump af kødblandingen, det varme vand gør at det er MEGET nemmere at forme bollerne i sin hule hånd og kødet slipper nemmere skeen når de puttes i vandet.
  • Bollerne er færdige når de flyder til tops og har ligget lidt, lav evt. lige en stik prøve og tag en bolle op og skær den over.
  • Efterhånden som de bliver færdige, så lig dem i en skål og overdæk dem, så de ikke bliver tørre.
  • Gem vandet som bollerne er kogt i til sovsen.

Sovsen
1 stort fint hakket løg
1 æble
Karry efter behag (Jeg bruger ret meget 2-3 spsk)
3dl mælk
Mel til jævning
50g smør

  • Fint hak løget og skær æblerne i tern
  • Svits løg og æblestykker i en gryde, med smørret og karry
  • Tilsæt vandet og 2½dl mælk, lad det koge op, mens du rører med et piskeris
  • Lav mel jævningen med den sidste ½ dl mælk og noget mel, til den er tyk men stadig flydende.
  • Når sovsen koger, hæld da jævning i til sovsen har den ønskede tykkelse.
  • Smag til med salt og lidt pebber
  • Når sovsen er færdig, ligges kødbollerne i sovsen og varmes op, lad den små simre lidt før der serveres.
Finito og velbekomme
Mette 














tirsdag den 21. maj 2013

Mine ugler på postkort...

Jeg har for et stykke tid siden lavet et samarbejde med en skøn kvinde der hedder Bente Hornstrup. Hun ville gerne bruge mine "berømte" ugler på hendes postkort og da jeg pt. ikke bruger dem til noget konkret, så tænkte jeg at det kunne vi godt finde ud af.
Bente laver nogle smukke postkort ud af pressede blomster blade og alle postkort er lavet i hånden og tager lang tid at lave. Så hvis man spørger mig bør de sælges til en god pris og i nogle udvalgte butikker rundt i landet. Hun laver dem også som små billeder, dem kunne jeg godt se for mig på et børneværelse.

Hvis man har lyst til at købe nogle af disse fine postkort eller et par billeder, så kan man skrive og bestille ved Bente på mail: kayhornstrup@gmail.com
Postkortene koster 20,- for de små og 30,- for de store
Billederne koster 150,- stk

søndag den 18. september 2011

Retro dillen!

Jeg sidder og leger med print og blev denne gang inspireret af noget retro stof, med en fin farve kombination. Det kom der så dette her blomstrede motiv ud af. Om det skal bruges til noget, ved jeg endnu ikke, men vil nok arbejde lidt videre med det eller udpluk fra det.
Gad vide hvornår retro dillen går af mode?

torsdag den 1. april 2010

Leg med retro print!

Har leget en smule med lidt retro print, lidt forskellige dyr, laver flere ville bare lige vise lidt frem. Har skrevet med en dansker der bor i kina (Tine) og at vi måske skulle samarbejde lidt med at få produceret noget stof med mine print på, så måske i en nærmere fremtid, vil man kunne købe mine print i metermål. Vil meget gerne have respons tilbage, om hvad i mener om de forskellige jeg ligger ud og om der er nogle i rigtig godt kan lide.


søndag den 21. marts 2010

Dagens mønster 3!

Lidt andet retro print...
















Dagens mønster!


Har kastet mig ud i at lave retro print, her er mit første udkast, skal arbejde en hel del mere med dem og i mange variationer. Er slet slet ikke færdig ;o)