onsdag den 27. april 2011

Citroner i massevis...

Vores nabo kom i går forbi med en hel pose citroner, som han mente vi sikkert kunne bruge til et eller andet.
Og helt rigtigt det kan vi også. Udover at citron er forrygende til at vaske op i, så er det tilsat lidt sødt også en meget lækker spise. Så jeg har brugt lidt tid i dag på at finde nogle opskrifter hvor der skal bruges citron i.
I dag blev det til en skøn citronkage og 1½L lemonade.

Lemonade

2 pressede citroner (usprøjtet)
6spsk sukker
5dl kold vand

Bland det hele samme og rør gerne lidt rundt i lemonaden så sukkeret opløses.
Stil lemonaden i køleskabet i en halv times tid og server den evt. med nogle isterninger i.

Skal nok skrive opskrifterne senere.. og så skal jeg bare have lavet noget med de sidste 15citroner.
Tak til vores nabo Torben for alle de skønne citroner!

Den bedste Citronkage!
Springformskage

2 æg
225g sukker
180g mel
2 tsk. bagepulver
1½ dl. mælk
50g smør
1 citronsaft og skal heraf

Glasur
alt efter hvor meget glasur/pynt man er til, så kan man jo lave mængden derefter.
50g smør
150g flormelis
lidt vanilje essens
evt. lidt frugtfarve for at gøre den mere spændende at se på.

Pisk æg og sukker skummende.
Bland mel og bagepulver og rør blandingen i dejen skiftevis med mælken.
Rør det smeltede smør, citronsaft og reven -skal i dejen til sidst.
Smør formen med lidt smør og bag kagen ved 175g i ca 40min, til den er gylden og gennembagt.
Lad kagen afkøle før glasuren påføres.

God fornøjelse


Ingen kommentarer:

Send en kommentar