onsdag den 5. juni 2019

Hot Mexikanske chokolade småkager!



Skal lave mexikansk tema fødselsdagsfest for den store på lørdag og så har han ønsket sig chokolade småkager med smarties på.
Har derfor fundet nogle opskrifter der så lovende ud, mixet dem og kommet frem til denne opskrift, som jeg selv syntes er blevet ret god.


Hot mexicanske chokolade småkager
med chokoladeknapper


Testet og tilrettet af Mette Bundgaard

Bagetid: 8-12min ved 175 grader forvarmet ovn

Ingridienser
  • 200g sukker
  • 100g rapsolie
  • 2 æg
  • 1 tsk vanilje exstrakt
  • 115g mel
  • 75g cacao pulver
  • 2 tsk kanel pulver
  • 1/2 - 1 tsk cayenne pebber (alt efter hvor stærke de skal være)
  • 1tsk bagepulver
  • 100g mørke chokoladestykker
  • Chokoladeknapper hvis man vil have lidt farve på (kan sagtens undlades)

Instruktioner:

  1. Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
  2. Tag en stor skål og tilsæt sukker og rapsolie. Bland til de er samlet.
  3. Pisk æg og vanille ekstrakt i indtil massen er godt blandet.
  4. Tag en ny skål og bland de tørre ingridienser sammen.
  5. Tilsæt de tørre ingridienser til de våde og bland dem forsigtigt. Pas på med at blande dejen for meget, da den kan blive for kompakt.
  6. Nu skal småkagerne laves, tag en spiseske m top (ca. 2spsk portion) og placer dem med min 2cm afstand.
  7. Pladen sættes i køleskabet i 10-15minutter, så dejen sætter sig lidt.
  8. Forvarm ovnen på 175grader
  9. Mas småkagerne lidt med håndfladen og tryk chokoladeknapperne ned i småkagen.
  10. Bag dem i den forvarmede ovn i ca. 8-12min, indtil kanterne er faste og midten ikke ser rå ud. Hvis man kan lide dem mere faste, så kan man give dem lidt ekstra tid i ovnen, men husk at de bager lidt videre, når man har taget dem ud af ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar