torsdag den 5. januar 2012

Den nye og lidt store familie hemmelighed!

 Billed lånt her fra

Ja, så må jeg jo nok hellere løfte lidt op for mystikken omkring min families nye hemmelighed.
Det er sjovt som man tror der ikke er flere ting, man kan få af vide om sine kære, men jeg må sige at min familie bliver ved med at overraske og er bestemt aldrig kedelig at fortælle om. Den består af mange samfundslag og mange mange forskellige skæbner, der har været igennem rigtig mange prøvelser, som livet nu har budt dem.

Jeg blev i julen kontaktet af en kvinde, der fortalte mig at hun er datter af min onkel... så fik jeg lige en kusine mere på stamtræet. Selvfølgelig skulle jeg lige høre om det kun var mig der ikke vidste noget om denne kusine, men det var jeg ikke. Ingen jeg har snakket med pt. vidste at min kære onkel havde en datter på alder med os (de 4 store i flokken).

Er meget glad for at have fået en kusine mere, men bliver da også lidt ærgelig over at hun ikke har mødt farmor den gang hun levede og ikke har hygget med hendes kusiner og fætter, når vi var på sommerferie og juleferie hos farmor. Det kan jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved nu, men jeg kan da finde lidt billeder frem fra gemmerne og fortælle hvordan jeg husker farmor. Måske hun kan få en følelse af at vide hvem farmor var.

Skal nok skrive mere om hende senere og vise billed af hende (hvis jeg må), skal bare lige mødes med hende først og forhåbentligt her i den nærmere fremtid, til en cafe date. Kan dog sige at hun er smuk og har været en del i medierne. Så jeg har også siddet foran tv'et og set på min kusine uden at vide det... helt tosset.

Fortsættelse følger når jeg ved mere om hvem min nye kusine rigtigt er ;-)

2 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Hold da op en overraskelse at få, men dog en af de gode,...
    Glæder mig til at se el. høre mere om din "nye" kusine?

    Så kom der ellers gang i billederne på din blog,
    det ser jo ud til at det har været en skøn jul hos jer :)

    Knus Julie

    SvarSlet
  2. :-) Hej søde Julie
    Ja, det er meget spændende og vi har helt rigtigt haft en god jule tid, med masser af hygge.
    Men også lidt stressende med midlertidigt arbejde i Nov og dec. Nu er jeg arbejdsløs igen og har derfor lidt mere overskud til at smide billeder og tanker ind på bloggen ;-)

    Det ser da også ud til at jeres jule tid har været rå hygge.
    Knus Mette

    SvarSlet