onsdag den 4. april 2012

Er hygge = mad?



Min kæreste griner af mig, fordi jeg meget ofte bruger ordet hygge i forbindelse med mad.

I første omgang mente jeg selvfølgelig ikke det kunne passe eller var rigtigt, men nu mere jeg har tænkt over det, så er der jo nok noget om det.

Gad vide hvad der i sin tid har fået mig ind på den bane, at mad er = hygge?

Mine tanker drager mig en tur tilbage til barndomslandet, hvor mine minder faktisk ofte handler om fest, social sammenværd med familien og MAD. Det er det jeg husker bedst og mindes med stor begejstring. Det var en tid, hvor alle de voksne røg smøger og spillede kort til langt ud på natten, mens vi børn fik frie tøjler til, at lave næsten lige hvad vi ville.

Den tid er desværre forbi, ikke at jeg savner den ildelugtende og tætte sky af røg, der bredte sig ud i rummene, men jeg savner sammenværet i familien. Det at man ofte samledes i weekenderne og hyggede over maden, snakkede med hinanden, spillede spil og børnene legede til de dejsede om af udmattelse. Det var sku tider.

I dag føler jeg det hele er anderledes og at samfundet har udviklet sig til, at være et ego samfund. Der er ikke det samme sammenhold i familierne mere, vi har rigeligt i os selv og det virker på mig som om, at når der endelig bliver inviteret til fest, har folk tendens til at være negative, ugidelige og har man børn eller lidt år på bagen, tager man gerne tidligt hjem.

Der er mange der i dag har valgt rygning fra (som er kendt for at være et socialt remedie) eller alkohol fra (da det måske blev lidt for meget af det gode, den gang i 80erne og det at de efterfølgende generationer ikke vil ende op, som deres alkoholiske forældre), men kan det virkeligt være rigtigt, at smøgerne og alkohol, er de to ingredienser, der skal til for at der kommer gang i en fest og at dans, intriger og gang i snakken, bliver en realitet?  Er min generation blevet for alvorlige, for fornuftige eller for bange for konsekvensern bag vore fest handlinger?

Jeg håber sådanne, at vi kan lære at have det sjovt, uanset hvilket produkt vi putter i munden og feste til den lyse morgen. Så mine børn ikke skal gå glip af disse fantastiske oplevelser, som enhver levende sjæl bør have med i bagagen.   

Så, ud af tøflerne og ned i ”ud af huset skoene”, det er påskefrokosternes tid og kan vi så få sammenværdet ind i vore hjerter igen. 
Jeg selv har besluttet at omfavnet min trang til, at forbinde mad og hygge til hinanden og siger det gerne højt - JEG HYGGER MIG, NÅR JEG SPISER! -og laver mig et forsinket nytårs forsæt, som hedder sig, mere sociale samvær, for børnenes skyld  ;)

Rigtig god påske til jer alle
Mette

2 kommentarer:

  1. jeg synes hygge og mad høre sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo lige det, det gør. Mad er hygge og hygge er mad :) Tror bare min kæreste mener jeg ikke kan finde ud af at hygge uden mad i nærheden ;) fjollet, helt fjollet...

      Slet